- Den gennemsnitlige personaleomsætning i detailbranchen er lidt over 60%
- 92 % af HR-ledere siger, at bløde færdigheder betyder lige så meget, eller endda mere, end hårde færdigheder
- 89 % udpeger manglen på bløde færdigheder som grunden til dårlige ansættelser
Detailhandlen er normalt en af de brancher, der kæmper med at have for mange ansøgere frem for for få. Nu er tilfældet til gengæld, at industrien oplever en mangel på arbejdskraft som følge af pandemien. Alene i USA vurderes der til at være 956.000 ledige arbejdsstillinger.
For at gøre det værre, er det mere problematisk end som så, at identificere de færdigheder, som sandsynliggør, at en ny medarbejder vil gøre et godt stykke arbejde i detailhandlen. Dette afspejles af detailindustriens generelle personaleomsætning på over 60%.
Er det en dalende interesse i at arbejde i detailhandlen, som er hovedårsagen til manglen på arbejdskraft? Eller måske bliver arbejdsgivernes udfordring forværret af, at de ikke har fokus på de rigtige færdigheder?
Lad os derfor tag et kig på de top 5 færdigheder, som kommende medarbejdere burde have for at være et godt match til detailbranchen og lad os diskutere, hvordan din virksomhed kan lave en effektiv vurdering af disse færdigheder.
Hvilke Færdigheder Burde Detailmedarbejdere Egentlig Have?
De nødvendige færdigheder for at være en succesfuld detailmedarbejder varierer som oftest afhængigt af hvilken detailbranche, der er tale om. Ikke desto mindre er 92% af arbejdsgivere enige i, at bløde færdigheder er mindst lige så vigtige, eller endda vigtigere end hårde færdigheder.
Derudover siger 89 % af dem, at manglen på bløde færdigheder ofte er årsagen til fejlansættelser.
For at finde den næste fantastiske detailmedarbejder og undgå den høje personaleomsætning, burde virksomheder derfor rette fokus mod bløde færdigheder frem for tidligere arbejdserfaring eller uddannelse.
#1. Kundeservice mindsettet
Interaktionen med kunderne kan sagtens betragtes som en af de mest udfordrende dele af at arbejde i detailhandlen. Samtidig er det helt essentielt at kunne finde medarbejdere med et kundeservice mindset.
I sidste ende vil din virksomhed ikke kunne holde sig oven vande hvis ikke dine medarbejdere er gode til at sælge produkter og etablere gode kunderelationer.
Faktisk indrømmede 58% af kunderne globalt, at de har holdt op med at købe fra en virksomhed på grund af en dårlig kundeserviceoplevelse.
Kan CV’en fortælle dig, om jobkandidaten ville være god til at levere den bedste service til din kundekreds? Desværre ikke. Der er dog andre og bedre evalueringsmetoder, som giver dig mulighed for at vurdere denne bløde færdighed samt mange andre. Det kommer vi til om et øjeblik!
#2. En Holdspiller
Teamwork er alfa og omega i detailbranchen. Uanset om din virksomhed sælger tøj, mad eller værktøj og byggematerialer, skal dine medarbejdere vide, hvordan de samarbejder med deres kollegaer.
Et effektivt team har brug for, at alle arbejder med det samme mål for øje og med forståelse for hinandens ansvar. Når det så er sagt, er det dog ikke alle, der trives med at arbejde i en gruppe. Derfor har dine rekrutteringsansvarlige brug for værktøjer, der giver dem muligheden for at identificere holdspillere så tidligt i processen som muligt.
#3. Stresshåndtering
Arbejde i detailhandlen er ofte i et tempofyldt miljø, og derfor er dét at kunne håndtere stress, faktisk en af de bløde færdigheder, der burde stå højt på din liste af ‘krav’ til nye ansatte. Uanset om medarbejderen kæmper for at nå deres salgsmål, er underbemandet på en travl hverdag eller blot skal håndtere en krævende kunde – din perfekte kandidat skal kunne holde hovedet koldt, selv når de er under pres.
#4. Multitasking og prioritering
Detailhandlen er muligvis et af de bedste eksempler på et tempofyldt miljø, hvor medarbejdere skal kunne have mange bolde i luften og varetage flere opgaver samtidigt. At hjælpe en kunde imens du fylder hylderne op med nye varer, eller at besvare spørgsmål, imens du brygger en kaffe – begge scenarier er sandsynlige daglige begivenheder.
Det er derfor helt afgørende, at de kandidater, du vælger at ansætte, kan klare arbejdsbyrden og prioritere opgaverne effektivt.
#5. Beslutnings- og initiativtagning
Tæt forbundet med multitasking er en solid evne til at kunne træffe beslutninger – og træffe dem på egen hånd. En succesfuld detailmedarbejder skal sørge for altid at være på forkant og træffe hurtige, faste beslutninger – som oftest lige på stedet.
At have en medarbejder, som skal mindes om daglige opgaver eller konstant vejledes i, hvad de skal gøre, er et stort no-go for enhver virksomhed. I sidste ende ønsker alle arbejdsgivere et selvstændigt arbejdende personale, og derfor er det vigtigt, at du finder kandidater, der kan opfylde forventningerne.
Hvordan Tester man Kandidater for disse Færdigheder?
Nu hvor du er opmærksom på hvilke bløde færdigheder, detailmedarbejdere helst skal have for at være til gavn for dit team, har du også brug for en god strategi til at vurdere færdighederne effektivt.
Hvis din rekruttering hovedsageligt er baseret på CV-screening, er din strategi muligvis i knibe. Som kort nævnt tidligere, giver CV’er dig generelt ikke meget indsigt i ansøgerens bløde færdigheder, da CV’er har fokus rettet et andet sted. Når det endelig kommer til stykket, kan du så virkelig vurdere, om nogen er god til at håndtere stress eller prioritere opgaver ved at kigge på deres CV?
Ganske rigtigt kan fortiden godt kaste lys over ansøgeren. Men bare fordi, at nogen har arbejdet i detailhandlen i to år, betyder det ikke nødvendigvis, at de gjorde et godt stykke arbejde (måske arbejdsgiveren ikke havde andre muligheder?).
Derfor har du brug for en mere skudsikker metode, der effektiviserer din screeningsproces og giver dig mulighed for at teste samt vurdere de bløde og svære færdigheder. En mulig løsning? Situational Judgement Tests.
Hvad er en Situational Judgement Test (SJT)?
SJT er en multiple-choice test, der er sammensat af mulige scenarier, som medarbejderen sandsynligvis vil møde på jobbet. Formen på testen afhænger af dine særlige behov og tilpasses derefter. Som et generelt princip er der dog ingen rigtige eller forkerte svar – svarene vejes ud fra, hvad du vurderer som væsentligt og passende i din virksomhed.
Formålet med SJTs er at bedømme kandidaternes bløde færdigheder og ikke-akademiske kompetencer. Testen hjælper med at afdække deres motivation og få indblik i hvordan de ville reagere i dagligdags arbejdssituationer.
Hvordan virker det?
Trin 1: Kandidater udfører en multiple-choice test med hypotetiske arbejdsrelaterede scenarier.
Trin 2: Herefter bliver testene automatisk evalueret ud fra de kriterier, som du med vores hjælp har opstillet
Trin 3: Ud fra resultaterne får du et solidt overblik over alle kandidaternes bløde kompetencer, hvilket dermed gør det nemmere for dig at træffe en velinformeret ansættelsesbeslutning
Hvordan forbedrer det din rekruttering?
- Skræddersyet indhold – alle SJT’s er skræddersyet efter din organisation og arbejdsstillingen
- En digital proces – SJT’s udvikles, tilsendes og evalueres digitalt
- Vurdering af de rigtige færdigheder – SJT’s afdækker motivation, beslutningstagning og mange andre bløde færdigheder
- Automatiseret evaluering – alle tests evalueres automatisk ud fra de aftalte kriterier
- Hurtigere & velinformerede ansættelsesbeslutninger – du får hurtigt vurderet de rigtige kompetencer fra en stor kandidatpulje med op til 350+ ansøgninger
Lyder det som noget din virksomhed kunne bruge til at forbedre og optimere rekrutteringen? Innoflow tilbyder Multiple-Choice Tests, som er skræddersyet til at passe præcist til din organisation. Du er altid velkommen til at bestille en gratis konsultation hos os, så vi kan guide dig gennem processen!
Den Rigtige Metode til at Finde den Rigtige Detailmedarbejder
Medarbejdere og deres udgangspunkt til jobbet er fundamentet, som din virksomhed står på. For at sikre, at du har et solidt fundament, har du brug for en metode, der hjælper dig med at udpege ansøgere, som har det rigtige sæt af de vigtigste bløde færdigheder.
Du beslutter dig for at tage det første skridt fremad, og vi hjælper til med resten.
Seneste kommentarer