Med så meget tid og penge investeret i at rekruttere graduates, er det ikke overraskende, at mange virksomheder syntes, at det er et krævende arbejde. Desværre er det faktisk en større udfordring at holde på graduates, end det er at ansætte dem. Næsten 16 % af arbejdsgivere oplever, at miste mellem 51-100 % af alle graduate ansættelser inden for de første 24 måneder.

Alligevel er kandidatuddannelser en genial måde for dig at samle unge talenter, som kan have en positiv effekt på din virksomheds bundlinje. For at drage fordel af den enorme talentmasse, skal du altså tune dig ind på hvad graduates forventer fra arbejdsgivere. Så kan du lykkedes med at få dem til at blive i din virksomhed. 

#1. Onboarding

Det er meget sandsynligt, at de graduate kandidater, du ansætter, faktisk vil starte deres professionelle karriere hos dig. Da de har ingen til meget begrænset erhvervserfaring, er det også sandsynligt, at de vil være i tvivl om, hvad du forventer af dem, og hvordan de skal manøvrere på den nye arbejdsplads.

  • Linkedin
  • Facebook

For at sikre at deres oprindelige forvirring ikke bliver til utilfredshed, skal du sørge for at give de unge talenter en solid og gennemført onboarding fra dag ét.

Dette vil ikke blot være strategisk for dig, men det vil også imødekomme dine graduates’ forventninger. Ifølge en rapport fra Workforce Institute, forventer junior medarbejdere nemlig:

  • Træning i praksis (44%)

  • Orientering fra første dag på jobbet (43%)

  • At få alle detaljer om jobbet fra starten (33%)

I gennemsnit tager det cirka seks måneder før en junioransættelse begynder at have meningsfuld indflydelse på din virksomhed. Derfor er der ingen grund til at forsøge at fremskynde processen. Brug i stedet den tid på at give dine graduates en god forståelse af hvordan din virksomhed fungerer, hvordan deres daglige arbejdsopgaver ser ud og hvad det er, du forventer af dem.

På den måde sikrer du, at dine nye talenter føler sig taget hånd om og bedre klædt på til den stilling, de træder ind i. Som resultat af dette, vil du også nemmere kunne holde på dine graduates på langt sigt.  

#2. Kommunikation

Et sundt medarbejder-chef forhold kan ikke eksistere uden den gode kommunikation. Gang på gang hører vi om medarbejdere, som siger op på grund af kommunikationsrelateret problemer, hvilket også rapporteres af 62% af de adspurgte i en undersøgelse om arbejdstilfredshed. 

Fortællingen genkendes også hos de unge talenter. En rapport viser, at der generelt er stærk præference for et godt kommunikationsflow på arbejdspladsen.

  • 25% ønsker regelmæssige opfølgningssamtaler med deres leder i den første måned på jobbet

  • 43% foretrækker at modtage feedback løbende fremfor til performancesamtaler

  • 75% foretrækker at få feedback personligt frem for telefonisk eller over email
  • Linkedin
  • Facebook

Selvom de yngre generationer er digitale indfødte, fremgår det tydeligt, at værdien af den gode gamle ansigt-til-ansigt interaktion ikke er gået tabt.

Du må derfor sørge for, at du giver fri udtryk for dine meninger, at du giver råd og at du ikke glemmer vigtigheden af konstruktiv feedback.

Men hvilke fordele giver det dig? 32% af Gen Z’ere, som er din primære graduate målgruppe i den nærmeste fremtid, har sagt, at de er motiveret til at blive længere og arbejde hårdere i en virksomhed, når de har en støttende leder.

Ved at opfylde de unge menneskers behov sørger du således for både at holde på dine graduates og løfte deres præstation!

#3. Fleksibilitet

For at kunne overbevise medarbejdere om at forblive ansat hos dig, skal de kunne lide dine arbejdspladsregler. Også selvom ældre generationer er vant til at møde ind og ud på samme tid hver dag, er dette ikke længere tilfældet med den yngre arbejdskraft.

For at holde på graduates i din virksomhed, skal du tilbyde dem fleksibilitet med hensyn til hvornår, de skal fuldføre deres arbejdsopgaver. 33% af de adspurgte Gen Z’ere svarede, at de aldrig ville tolerere, at en arbejdsgiver påtvang dem deres arbejdstimer.

  • Linkedin
  • Facebook

I stedet for den klassiske ni-til-fem arbejdsdag, kan du lade dine graduates selv vælge deres arbejdstider, så længe de bare overholder tidsfristerne.

Det giver dem lidt af den frihedsfølelse, de søger, og hjælper dem med at opretholde en sund balance mellem arbejde og privatliv.

Hvis du ønsker at nyuddannede medarbejdere er endnu mere tilfredse med dig som arbejdsgiver, kan du også tage skridtet videre og tillade fjernarbejde: en fordel som er blevet højt værdsat de sidste to år.

Baseret på en britisk undersøgelse, indrømmer 40% af nuværende studerende, at de forventer at arbejde hjemmefra, når de engang er færdiguddannede. I betragtning af hvor mange arbejdsgivere, der lige nu tilbyder fjernarbejde, kan du derfor potentielt risikere at miste værdigfuld talent, som ikke tøver med at forfølge virksomheder, som er rettet ind mod deres behov.

#4. Diskutér og tilbyd udviklingsmuligheder

Graduates vil gerne udvikle sig. De har ikke ofrede flere år af deres liv på at få en kandidatgrad, for så at komme i et job uden mulighed for udvikling i fremtiden. Unge talenter er fuldstændige indstillet på at kunne fremme deres karriere – og de forventer, at du som arbejdsgiver, hjælper dem med det.

Hvad er det helt præcist, som din tilsigtet talentpulje forventer af dig?

  • 44% of Gen Z’ere ønsker, at deres arbejdsgiver faciliterer træning og projekter, som kan hjælpe dem med at udvikle færdigheder

Hvordan kan du opfylde deres behov?

  • Tal åbent omkring muligheder for forfremmelse, og om hvordan de kan gøre sig fortjente til disse (gennem hårdt arbejde!) – prøv at udfordre dem i stedet for at forcere dem

  • Brug performancesamtaler til at fortælle dem, hvordan de klarer sig, hvad de kan forbedre og hvornår de imponerer – det vil vise dem, at du værdsætter deres bidrag til teamet

  • Vær åben omkring at give graduates muligheden for at skifte karrierespor i din virksomhed hvis de (og du selv) tænker, at de ville være mere succesfulde i en anden stilling. Det handler om at hjælpe dem med at være på rette spor!

  • Støt deres karriereudvikling ved at tilbyde dem kurser, hvor de kan forbedre sig eller lære nye færdigheder

For at holde på graduates (og faktisk alle andre medarbejdere), bliver du nødt til at vise dem, at de er vigtige for din organisation. Den bedste måde at gøre det på, er at give dem muligheder for at udvikle sig professionelt, sammen med dig.

Desuden, hvis din arbejdsgiver oprigtig tror på, at du vil gøre det godt i virksomheden, hvorfor ville du vælge at forlade den?

#5. Tilbyd mere end ‘bare’ penge

Penge er normalt en afgørende faktor, når man bliver tilbudt et nyt arbejde, men den er ikke længere den eneste, der betyder noget. Enhver medarbejder bliver nemlig tilbudt en løn, uanset om det er hos den lokale grønthandler eller i en Apple butik.

Også selvom et større beløb på den månedlige lønseddel kan være fristende, er det nogle gange alt det, der tilbydes udover pengene, der gør forskellen mellem at holde på eller miste dine unge talenter til de konkurrerende virksomheder.

Så altså, hvilke fordele hjælper dig med at kunne holde på graduates?

  • 31 % på verdensplan forventer at få betalt “mentale sundhedsdage” for at understøtte balancen mellem arbejde og privatliv

  • Ni ud af ti graduates vil gerne have, at arbejdsgiveren tilbyder at dække tilbagebetalingen af deres studielån – en ny tiltrækningstaktik for studerende
  • Linkedin
  • Facebook

Tendensen er helt tydelig. Penge er ikke længere dit stærkeste kort, når du vil overbevise værdifulde medarbejdere om at blive i virksomheden.  Især eftersom 51% af Gen Z’ere siger, at de bliver mest motiveret, når de arbejder med det, de brænder for. 

Hvis du gerne vil lære om rekrutteringsmetoder, som hjælper dig med at finde de rigtige kandidater til de rigtige stillinger, således at de brænder for deres arbejde, kan du læse om det her!

Hold på dine graduates som en pro!

I tider hvor arbejdsgivere rapporterer en mangel på færdigheder, kan enhver talentkilde være en redning. Graduate programmer kan være din måde at sikre en kvalificeret arbejdskraft, før konkurrencen slår til.

Men for at kunne gøre det, må du først sørge for ikke blot at tiltrække og ansætte unge talenter, men overbevise dem om at blive i virksomhed på langt sigt. Heldigvis er der nok data om, hvad de unge forventer af arbejdsgivere, til at du kan lave en solid handlingsplan. Så tune ind på deres behov og hold på dine graduates som en pro!

  • Linkedin
  • Facebook
Share This